Praktikstedsbeskrivelse
Bekendtgørelsens tekst § 14: ”Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen”.
Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter:
1. Praktikstedsbeskrivelse – Beskrivelse af praktikstedet
2. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for første praktikperiode
3. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for anden praktikperiode
4. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for tredje praktikperiode
5. Praktikstedsbeskrivelse – Liniefag og specialisering
Beskrivelse af praktiksted
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
Institutionens navn: Værkstedscenter Filadelfia
Adresse: Værkstedsvej1, 4293 Dianalund
Tlf.: 58271343
E-mailadresse: dbas@ filadelfia.dk ( Praktikkoordinator )
Hjemmesideadresse: www.dagtilbud.filadelfia.dk
Åbningstider: Mandag til torsdag 8.00 – 16.00
Fredag 8.00 – 13.00
Institutionsleder: Erik Sand Jensen
Fysiske rammer, ude og inde:
Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Består af 3 bygninger, beliggende på Filadelfia i et grønt område, tæt på skov og butikstorv.
På Filadelfia er en sportshal og et motionscenter tilknyttet. Værkstedscentret er indehaver af 2 busser, som lejlighedsvis kan benyttes af de enkelte grupper. Der er også mulighed for at tage lokalbusser og tog.
Antal børn/unge/voksne: Der er ca. 160 brugere af værkstedscentret.
Aldersgruppe: Fra 18 –
Beskrivelse af målgruppen:
Udviklingshæmmede, senhjerneskadede, psykisk syge, demente, autister. En del har epilepsi og andre forskelligartede sammensatte følgehandicaps. Generelt alle der har brug for beskyttet beskæftigelse.
Indsatsområder/ aktuelle projekter:
Erhvervet hjerneskade, autisme, kommunikation, psykiatri, er fokusområder.
Aktuelle projekter er Glas – og Kunstværksted, musik og bevægelse, kommunikation, udeliv, kreative produktionsværksteder, montering, cykelværksted, gartnerafdeling og smedeværksted.
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor.
Vi anvender teach-modellen, boardmaker og tegn-til-tale som kompensationsredskaber i forhold til kommunikation, især i forhold til autistiske medarbejdere.
Neuropædagogiske udredninger i forhold til senhjerneskadede og udviklingshæmmede medarbejdere for at spotte udviklingspotentialer. Vi anvender primært, men med forskellig tilgang i de individuelle grupper, struktureret pædagogik, anerkendende pædagogik og
principper i relations –og involveringspædagogik i forhold til at skabe mulighed for social interaktion, udvikling af selvstændighed og tryghed i samværet med andre.
Gennem handleplaner, med konkrete mål og delmål, sikres individuel tilgang ud fra den enkeltes særlige behov, ressourcer, motivation og udviklingsmuligheder. De opstillede mål evalueres med jævne mellemrum mindst en gang årligt.
For at afdække, dokumentere udvikling anvendes ”faglige og pædagogiske" skemaer i forhold til specifikke grupper og regelmæssige handleplansmøder for alle.
Tværprofessionelt samarbejde:
Faggrupper som institutionen samarbejder med. Andre pædagoger, pårørende, læger, sygeplejersker, neuropsykologer, sagsbehandlere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykiater, psykologer.
Personalegruppens sammensætning: Pædagoger, værkstedsassistenter, beskæftigelsesvejledere.
Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7):
”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession.
Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.”
Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder:
”a)Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis
b)Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis
c)Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d)Etik, værdier og menneskesyn
e)Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis”
På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende.
2. Praktikstedsbeskrivelse:
Første praktikperiode
Tema: Den pædagogiske relation
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige praksis
b) indgå i og udvikle betydende relationer
færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder”
Uddannelsesplan første praktikperiode
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Hvordan kan og skal den stu¬derende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompe¬tenc¬e¬mål?
Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler)
a)Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces
b)Samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen
c)Kommunikation, samspil og konflikter i relationen
d)Magt og etik i relationer
Som Studerende bliver du tilknyttet en fast gruppe, hvor du vil få mulighed for at deltage i planlægning og afvikling af aktiviteter. Du vil få indblik i de enkelte medarbejderes(brugeres) særlige forudsætninger for deltagelse, behov for kompenseringer, ressourcer og sociale væren. Du vil få mulighed for at arbejde med den enkelte og/ eller hele gruppen, herunder opbygning af relationer.
Beskrivelse af Avisgruppen
På Avisen arbejder 15 brugere og 2 faste personaler sammen om at lave en avis, som uddeles til alle grupper og hjeminstitutioner, samt udlægges i kantine og kiosk til andre interesserede.
Brugerne har forskellige forudsætninger for at indgå i arbejdet og forskellige grader og former for handicaps. Alle har mulighed for at deltage i andre aktiviteter i dagcentret, hvis de har lyst.
Vi bor på 1.ste sal og råder over 2 lokaler med computere og andre maskiner. Vi har dog andre aktiviteter som vi tilbyder, f.eks. skole, spil og kreative sysler, samtidigt med avisfremstilling.
Eksempel: Det er tirsdag formiddag. Brugerne kommer ind og hilser på, sætter sig rundt om bordet. Der samtales om det der lige fylder for den enkelte den dag. En af brugerne går i køkkenet og laver kaffe/te og dækker rullebord.
Kl. 9.45 er alle ankommet og vi drikker kaffe og får frugt.
Kl. 10.00 laver vi tavle. En bruger er ansvarlig for at få styr på dato – vejr – årstid. Bagefter finder vi ud af dagens opgaver og aktiviteter. Brugeren, der har ansvar for tavlen, spørger hver enkelt, hvad han/hun vil lave i dag.
Den ene personale hjælper 4 af brugerne i gang ved computerne. En bruger rydder af og vasker op. En anden bruger spiller musik på båndoptager og en tredje makulerer gamle dokumenter. De 3 sidste rafler sammen med det andet personale.
Kl. 11.15 begynder nogle at blive hentet hjem på afdelingerne og spise, andre går i kantinen og spiser. De sidste spiser madpakker på stedet.
Magt og etik
På Avisen forholder vi os anerkendende i forhold til hinanden. Vi evaluerer handlemåder og praksis med jævne mellemrum og går i dialog med brugergruppen om indhold af tilbuddet og kvaliteten af socialt fællesskab for den enkelte.
Som udgangspunkt bruger vi ikke magt.
Eksempel: En bruger har været til bankospil og vundet en pakke, som han gemmer under bordet. Modsat ham sidder en anden bruger, som gerne vil se – hvad han har vundet, han nægter dog at svare på hendes forespørgsel. Hun rejser sig og går om bag ham og griber fat i pakken. Personalet rejser sig og siger ”Du bliver nødt til at slippe og gå tilbage til din egen stol”, hvilket hun bliver meget forurettet over, da hun jo har spurgt pænt og han ikke har gidet svare hende.
Personalet ved en masse om baggrunden for de 2 personers handlemåder, som de ikke ved om hinanden. De registrere en mulig konflikt, der kan udmønte i slag og spark. Efter en del snak opgives kravet om at se pakken og senere, da gemytterne er faldet til ro, snakkes dilemmaet igennem med de involverede brugere, for at skabe forståelse for hinandens følelser i situationen.
Relationer
På avisen er vi et team, et fællesskab, vi er nysgerrige i forhold til hinanden og vi påskønner hinanden. Når en ny bruger starter, begynder vi straks at opbygge tillid ved at fortælle relevante oplysninger og spørge ind til den nye person. Hvor hun bor? Hvad hun har lavet før? Hvad hun kan lide at lave? Evt. fritidsinteresser – kærester – forældre – skolegang o.s.v. Vi møder hende med interesse og besvarer åbent hendes spørgsmål ligesom vi gør med andre nye mennesker, vi møder i andre sammenhænge. Den eneste forskel er at vi kompenserer for deres handicap. Vi forenkler måske det sproglige indhold og holder flere pauser eller vi skærmer hende fra at tale foran hele gruppen.
Over tid skabes tryghed og tillid, altså en bæredygtig relation.
At arbejde på Avisen
På Avisen hjælper vi med at udarbejde artikler – skrive på computer – dele aviser rundt.
Vi har også kreative aktiviteter som klip – sy – strik, som vi sætter i gang og hjælper med.
Vi spiller spil sammen, tager på ture og bager.
Nogle deltager i vores skoleprojekt (vedligeholdelse af dansk- og regnekundskaber) og fælles aktiviteter som morgengymnastik – ”Gamle plader”- musik og sang – film.
Når vejret er godt vil vi gerne ud!
Du kan være med i det hele – eller måske har du forslag om noget helt andet. Du vil måske arbejde sideløbende med nogle få personer eller lave et projekt alene eller sammen med andre fra personalegruppen.
Det daglige arbejde er også at hjælpe med alt det praktiske omkring måltider, kaffe og for nogle brugeres vedkommende toiletbesøg.
Evaluering
Vi evaluerer vores praksis på gruppemøder og teammøder. Vi gør det i forbindelse med ændringer i personale, aktiviteter, struktur.
Som studerende må du gerne sige din mening på møder, du deltager i.
Din personlige evaluering vil være sammen med praktikvejlederen alene, som udgangspunkt, men du må gerne bede om et større forum, hvis du ønsker det.
Vi har faste personalemøder fredage i teamet. På dette møde er et punkt ”Den Studerende”, hvor personalet kan spørge ind til hvad du laver og hvor du kan fortælle om dine oplevelser, erfaringer og refleksioner.
Kommunikation
Vi bruger en kommunikationstavle, der formidler, hvem der er til stede den pågældende dag, hvad der skal arbejdes med og hvem der gør hvad. Vi har som sådan ikke kommunikationssvage brugere og anvender derfor ikke ”Tegn til Tale” og lignende.
Socialt Fællesskab
Vi arbejder meget med det sociale element. Vi vil gerne understøtte en fællesskabsfølelse.
Eksempel:
Vi skal spille et spil, hvor alle har forskellige forudsætninger for at deltage. Den ene er meget langsom – kræver tålmodighed fra de andre. Den anden er kognitivt bedre end de andre og irriteres af de andres manglende evne til at gøre det smarteste. Den tredje er ved at gå ud af spillet, fordi hun er bange for at tabe og den fjerde er uinteresseret i selve spillet og kun med for at være i kontakt med et kærestepotentiale.
For at hjælpe den langsomme, samtaler pædagogen med de andre, mens han tænker. Den dygtige roses for at tage initiativ til at give gode råd på en venskabelig måde. Hende der ikke vil tabe finder støtte i rådene fra den dygtige spiller og den ukoncentrerede stimuleres af samtalerne og bliver optaget af det sociale samvær. Dagen efter ønsker gruppen at spille spillet igen og starter evt. op uden personalestøtte.
Livskvalitet og udvikling
Alle personer bliver evalueret mindst en gang om året. Vi undersøger om målene er nået, laver evt. nye mål, og kigger generelt på forløbet ”siden sidst”. Hvis det er muligt indgår brugeren selv, ellers er det ud fra iagttagelser og refleksioner i personalegruppen, at nye mål og hjælpestrategier udarbejdes.
Som studerende kan du være med på møder og komme med dit input, tanker, observationer og refleksioner.
Vi fokuserer mest på ressourcer og kompetenceudvikling, men arbejder også med vedligeholdelse f.eks. fysisk.
Vi forholder os også til trivsel og livskvalitet samt udbytte af dagtilbuddet.
Konflikthåndtering
Når der er konflikter imellem brugerne er det vigtigt at afdække hændelsesforløb, baggrund for konflikten og den indvirkning den har for den enkelte, der er involveret.
Eksempel: På ”Avisen” er en pige, som har svært ved empati og svært ved almindeligt socialt samvær. Hun misforstår ofte andres udsagn og kan f.eks. mene at andre taler dårligt om hende, selvom samtalen overhovedet ikke handler om hende.
Når hun reagerer negativt på en anden person og bliver ved med at skælde ud og ”hakke” på vedkommende, forsøger vi først at aflede hende, dernæst tilbyder vi en skærmet plads at arbejde ved. Den sidste mulighed er at trække hende til side og tage en snak om forløbet og lade hende vælge løsning. Det sidste opleves af personen som at blive udpeget som skyldig og er derfor altid sidste løsning.
Efterfølgende afdækker personalet forløbet, hvordan startede det, hvad blev sagt, hvordan agerede personerne og hvordan reagerede de under og efter. Derefter reflekterer vi over egen indsats og hvordan vi gør næste gang eller om vi helt kan vi undgå en lignende konflikt.
De færreste af vores brugere forstår konsekvenser og lærer ikke af konflikter.
Mål og værdier
Vi arbejder ud fra anerkendende pædagogik. Vi fokuserer på den enkeltes stærke sider og er hjælpere i forhold til det den enkelte har behov for.
Vi mener at alle er ligeværdige mennesker og at alle skal behandles med respekt
Alle er en vigtig del af fællesskabet og det er vigtigt for den enkelte at vide, hvad deres bidrag er, både i forhold til reelle opgaver og i den sociale dimension.
Vi mener at relationer er enormt vigtigt, for at have den nødvendige tryghed til at prøve nyt, for at opleve tilknytning og livskvalitet.
Vi er derfor opdelt i mindre grupper, men arbejder på tværs for at tilgodese særlige behov eller aktivitetsønsker.
Det er tilladt ”ikke at være aktiv” og der er ingen tvang, kun motivation og hensyn til den enkelte og/eller gruppen.
Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende lærer om dagtilbud på et beskyttet værksted, bliver præsenteret for forskellige pædagogiske værktøjer, bliver introduceret til forskelligartede brugergrupper. Den studerende får lov til indgå aktivt i alle dele af processerne og får lov at arbejde med dokumentation. Den studerende kan vælge eget forløb i forhold til at arbejde med relationer, aktiviteter i sin gruppe, arbejde målrettet med skriftlighed.
Hvordan?
(uddyb ovenstående spørgsmål) Ved at være aktiv i dagligdagen, stille spørgsmål, læse litteratur, være velforberedt til vejledningstimer, føre logbog, åben overfor konstruktiv kritik, deltage i relevante møder, være engageret og forholde sig kritisk til egen præstation og det der foregår på institutionen. Opstille relevante lærings – og uddannelsesmål.
Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?
Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og eva¬luering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion På forbesøg introduceres du for medarbejdergruppe, personale, fysisk placering, opbygning af dagligdagen. Du fortæller om egne forventninger og har dem nedskrevet i dine læringsmål i praktikdokumentet. Mødetider aftales.
Når du starter, vil du følge din vejleder og når du er klar, senest efter 14 dage, udarbejdes plan for resten af forløbet, med angivelse af ugentlig vejledningstime, hvornår og med hvem. Ud fra fastsatte uddannelsemål, laves en plan for, hvordan du skal indgå i gruppen, hvordan evaluering skal foregå og med hvem. Fastholdelse af uddannelsesmål, praktikdokumentindhold, refleksion ud fra logbogsnotater, dine opgaver og ugentlige evaluering, vil være en fast rutine på vejledningstimer med egen vejleder. Du er velkommen til selv at formulere ønsker om andre emner til vejledningstimer.
Anbefaling af faglitteratur Lennart Gram – Mogens Dam: Tæt på epilepsi
Goran Anneren m.fl.: Down Syndrom
Samvær-Kommunikation – samarbejde
Metoder og dokumentation på handicapområdet
Håndbog i neuropædagogik
Susanne Freltofte:Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede.
Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til Psykologi
Peter Westergaard Sørensen: ”Jeg er OK som jeg er”.
Peter Westergaard: Fra Rejseleder til stifinder.
Theo Peeters: Autisme- fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis.
Birgit Kirkrbæk: Da de åndssvage blev farlige
Gitte Meyer- Mogens Dam: Sjælens sorte huller- Epilepsi, biologi og bevisthed.
Howard Gardner: De mange intelligensers pædagogik.
Aspergers syndrom- fra diagnose til behandling.
Lena Nylander: Autismespektrumforstyrrelser hos voksne.
Ida Schwartz: Livsværdier og ny faglighed.
Hans Christian Hansen: Udviklingshæmning og socialt netværk.
Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet.
Udviklingshæmmede med sindslidelser – en tværfaglig udfordring.
Dagtilbud- Aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning.
Jette Flindt Pedersen: Hvor svært kan det være?
Inden du starter, ser vi gerne, at du har læst Peter Westergaards bøger: ”Fra rejseleder til stifinder.” og ”Jeg er o.k. som jeg er.”, Jette Flindt Pedersen, ”Hvor svært kan det være?”eller i hvert fald får dem læst i løbet af praktikken. De øvrige bøger kan udvælges efter behov eller interesse.
Vores bibliotek indeholder mange flere bøger. Se om der er andet, der er relevant for dig.
Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Det er lederens ansvar at holde sig ajour med den enkelte praktikant, deres mål, trivsel og mulighed for at gennemføre forløbet. Om tvivl på dette kontaktes seminariet. Institutionslederen er ansvarlig for at de studerende bliver orienteret om relevant viden i forhold til organisationen.
Vejlederen er ansvarlig for at mål er relevante, at den studerende får vejledning generelt og at tage problemer op på et tidligt tidspunkt, hvis de er usikre på, at om den studerende er egnet eller stedet kan opfylde forventninger.
De er garanter for at praktikforløbet har den nødvendige kvalitet i forhold til den studerendes mål kan indfries.
Hvis der er flere studerende på institutionen samtidigt, vil der være fælles vejledningstimer ang. vidensområder hos eksterne vejledere. Studerende i 1.praktikperiode, indgår i denne turnus i den grad, det kan nås indenfor deres kortere praktiktid. Alle indgår i en uddannelsesplan, som er tilpasset studerende og involverer videnspersoner på stedet og ekstern underviser.
3. Praktikstedsbeskrivelse:
Anden praktikperiode
Tema: Den pædagogiske institution
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser
c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis”
Uddannelsesplan anden praktikperiode
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler)
a)Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende
b)Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling
c)Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår
d)Praktikstedets Organisation, kultur og ledelse
e)Internt og eksternt samarbejde
f)Magt og etik i den institutionelle ramme
Som studerende vil du som udgangspunkt blive tilknyttet en fast gruppe, hvor du vil få mulighed for at deltage i planlægning og afvikling af aktiviteter.
Du vil få indblik den enkelte brugers særlige forudsætninger for deltagelse, behov for kompenseringer, ressourcer og sociale væren. Du vil få mulighed for at arbejde med den enkelte og/eller hele gruppen, herunder opbygning af relationer.
Beskrivelse af Avisgruppen
På Avisen arbejder 15 brugere og 2 faste personaler sammen om at lave en avis, som uddeles til alle grupper og hjeminstitutioner, samt udlægges i kiosk og kantine til andre interesserede.
Brugerne har forskellige forudsætninger for at indgå i arbejdet med avisen. De har forskellige grader og former for handicaps. Alle har mulighed for at deltage i andre aktiviteter i dagcentret, hvis de har lyst og mulighed.
Vi bor på 1.ste sal og råder over 2 lokaler, 4 computere og andre maskiner. Vi tilbyder også andre aktiviteter som skole ( fastholdelse af niveau i dansk/regning), spil og kreative sysler.
Eksempel: Det er tirsdag formiddag. Brugerne møder ind og hilser på, sætter omkring bordet. Der samtales, om det der fylder for den enkelte. Der bliver lavet kaffe og te i det tilstødende køkken. Et par stykker deltager i fælles morgengymnastik i stuen nedenunder.
Kl. 9.45 drikker vi kaffe og efterfølgende udarbejdes kommunikationstavlen til dagens brug. En bruger er ansvarlig for tirsdagens tavle. Vi skal finde dato, år, måned og definere dagens vejr. Bagefter finder vi de opgaver/aktiviteter som skal klares den dag. Brugeren, som har ansvaret for tavlen, spørger hver enkelt, hvad han/hun vil lave i dag.
En personale hjælper brugere i gang ved computerne. En bruger rydder af og vasker op og en anden spiller musik på båndoptager og en tredje makulerer gamle papirer. De 2 sidste rafler sammen med en personale.
Kl. 11.15 begynder afhentning af brugere, der skal hjem på deres respektive afdelinger at spise og andre går selv i kantinen og spiser. De sidste spiser madpakker sammen med 1 – 2 personaler.
Mål og værdier
Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik. Vi fokuserer på den enkeltes stærke sider og er hjælpere i forhold til det, den enkelte har brug for.
Vi mener at alle er ligeværdige mennesker og at alle skal behandles med respekt.
Alle er en vigtig del af fællesskabet og det er derfor vigtigt for den enkelte at vide, hvad deres bidrag er, både i forhold til reelle opgaver og i den sociale dimension.
Vi mener at personlige relationer er vigtige, for at få den nødvendige tryghed til at prøve nye ting, for at opleve tilknytning og livskvalitet.
Vi er derfor opdelt i mindre grupper, men arbejder på tværs for at tilgodese særlige behov eller aktivitetsønsker. F.eks. idræt eller musik.
Det er tilladt ”ikke at være aktiv”. Ingen presses, men al slags motivation bruges.
Som udgangspunkt har alle udviklingspotentiale.
Vedligeholdelse og udvikling af kompetencer afklares i handleplaner og efterfølgende arbejdes med de vedtagne mål.
Arbejdet i gruppen
Vi forventer at du indgår i gruppen på lige fod med det øvrige personale. D.v.s. tager del i de opgaver som skal løses i det daglige arbejde. De første 14 dage vil du være føl og kan indgå selvstændigt i den grad du selv ønsker. Herefter regner vi med at du har styr på dagligdagen.
Vi forventer, du vil afprøve nogle aktiviteter og selv stå for planlægning og igangsætning. Efterfølgende evalueres sammen med vejleder og evt. andre implicerede personaler.
Organisation
Du vil få indblik i organisationen gennem information fra leder.
Du vil gennem deltagelse i møder og i det daglige arbejde blive konfronteret med organisatoriske problemstillinger som ressourcefordeling – arbejdsmiljø – implementering af værdier – prioritering af arbejdsopgaver, samarbejde eksternt o.s.v.
Der er mange muligheder for at lave meningsfulde opgaver i forhold til institutionens organisatoriske opbygning og indretning.
Udviklings – og forandringsprocesser
Vi har ugentligt handleplansmøder, hvor vi beskæftiger os med den enkelte bruger. Vi evaluerer på mål og laver nye mål, ud fra de informationen vi har/får på mødet. Efterfølgende indskrives relevante mål – metoder og andre relevante oplysninger i ”Bostedssystemet”, som er vores dokumentationssted. I samme system føres logbog for den enkelte.
Det kan betyde at personen må skifte gruppe på grund af de nye måls indhold.
Eksempel: En bruger, fysisk aktiv, har været tilknyttet en udelivsgruppe, men har været plaget af sygdom, i en periode, som har gjort hans mobility mærkbart mindre. For at fokusere på kompetencer og livskvalitet overflyttes han til et musisk værksted, hvor han kan bruge sin krop uden at overanstrenge sig og samtidigt dyrke sin musiske kompetence. Vi opstiller mål og delmål for processen.
Med jævne mellemrum opstår behovet for etablering af projekter/nye værksteder eller nye aktiviteter implementeres i allerede eksisterende grupper. Som studerende kan du være med til at finde det der mangler i forhold til den enkelte eller gruppen og være med til at etablere en forandringsproces.
Eksempel: På Avisen er der en gruppe som synes, der sker for lidt. En studerende snakker med dem og finder ud af, at vi skal sætte mere tid af til udflugter. Det er ressourcemæssigt svært at afvikle udflugterne. Den studerende laver nogle forslag til hvordan det kan lykkes og alle kan blive tilgodeset på turene i forhold til interesser og særlige behov (kørestolsbrugere).
Aktiviteter
Vi skriver til Avisen – spiller spil – holder møder – bager – klipper og klistre – går ture og tager på udflugter.
Vi deltager sammen med andre i ”diskotek Gamle plader” – sang – filmklub og udendørsarrangementer.
Kom med nye ideer – andre måder at gøre tingene på – eller skab fokus på en enkelt eller lille gruppes særlige behov. Du kan stå for planlægningen og udførelsen, evt. sammen med vejleder og andre, men det er dig der står for aktiviteten, oplevelsen. Bagefter evalueres projektet ud fra din dokumentation af forløbet.
Eksempel: Du vil arrangere en udendørs idrætsdag for 20 mennesker. Du redegør for aktivitetsplan, overvejelser over forløb, udvælgelse af deltagere og målet med aktiviteten m.m. Efterfølgende udarbejdes en rapport om ovenstående, sammenholdt med det reelle forløb af dagen. Du har uddelt sedler på selve afholdelsesdagen, hvor du har stillet forskellige spørgsmål til indhold, afvikling og tilfredshed med arrangementet, som du bruger til at dokumentere indhold og indsats. Efterfølgende evalueres på et personalemøde og du reflekterer over dine nye erfaringer.
Historisk perspektiv
Vi har på stedet en del litteratur som referer til den historiske udvikling indenfor særforsorgen, som kan danne udgangspunkt for en vejledningstime, hvor vi også anskuer indsats og den beskyttede beskæftigelse i et her og nu perspektiv. Hvilke menneskesyn gør sig gældende på området og i samfundet som helhed?
Magt og etik
På Avisen forholder vi os anerkendende i forhold til hinanden. Vi evaluerer handlemåder og praksis med jævne mellemrum og går i dialog med brugergruppen om indhold af tilbuddet og kvaliteten af det sociale fællesskab for den enkelte.
Som udgangspunkt bruger vi ikke magt.
Eksempel: Der er kun en computer ledig og 2 brugere vil begge gerne bruge den. Den ene vil gerne spille et spil, som kun kan spilles på den computer, den anden plejer at sidde ved netop denne computer.
Personalet har en konflikt under opsejling og vælger at gå ind og bestemme udfaldet. Den bruger der vil spille kommer kun sjældent, er i en anden gruppe, og kommer primært for at spille spillet, så han får at vide at han godt kan gå i gang. Den anden bruger bliver tilbudt anden beskæftigelse, men føler sig tydeligvis krænket.
Personalet skønner at ingen af de implicerede profiterer af en konflikt. Det er den pædagogiske begrundelse for at gå ind og styre situationen. Den forsmåede får grunden til beslutningen at vide.
Evaluering efterfølgende giver den indlysende løsning at vi må anskaffe en computer mere.
Du vil opleve situationer som denne, hvor du efterfølgende må reflektere på episoden og finde ud af hvad du vil gøre næste gang, eller om der er en praktisk løsning.
Samarbejdsrelationer
Vi samarbejder med andre institutioner, pårørende og eksperter omkring det enkelte individ. Vi holder indimellem møder, hvor den studerende kan være med. I hverdagen vil du træffe mange af disse mennesker via telefon og kontaktbøger.
Du er velkommen til at beskæftige dig med den del af vores arbejde der omhandler eksternt samarbejde. I hverdagen har det fatse personale ansvaret, men måske i forbindelse med en opgave om organisationen.
Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Som studerende lærer du om opbygning og organisation af et beskyttet værksted, bliver introduceret, til forskellige brugergrupper, pædagogiske arbejdsmetoder og tværfagligt samarbejde. Du får lov at afprøve dine pædagogiske færdigheder, får omsat teori til praktisk anvendelsespædagogik.
Hvordan?
(Uddyb ovenstående spørgsmål) For at kunne arbejde med vores prioriteter/delmål skal du lære at arbejde med følgende processer.
Du skal planlægge og gennemføre faglige og pædagogiske udviklingsprocesser, der skal være med til at give mulighed for en forbedring af den enkelte brugers livssituation.
Du skal være videns opsøgende og kunne begrunde og forholde dig etisk og kritisk reflekterende til din egen og praktikstedets praksis.
Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?
Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion På forbesøg introduceres du for medarbejdergruppen, personale, fysiske rammer, opbygning af dagligdagen. Du fortæller om dine forventninger og har dem evt. nedskrevet i en foreløbig målformulering. Mødetider aftales.
Når du starter vil du følge din vejleder og når du er klar, senest efter 14 dage, udarbejdes plan for resten af forløbet, med angivelse af ugentlige vejledningstimer, hvornår og med hvem.
Fastholdelse af praktikdokumentindhold, refleksion, dagbogsnotater, skriftlig opgave og ugentlig evaluering, vil være en fast rutine på vejledningstimer med egen vejleder.
Anbefaling af faglitteratur Der er på stedet et stort bibliotek. Når du første gang besøger stedet aftales med vejleder, hvilke bøger, der er gode at læse inden opstart. Senere aftales, hvad der i øvrigt skal/kan være relevant litteratur.
Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Det er lederens ansvar at holde sig ajour med den enkelte praktikant, deres mål, trivsel og mulighed for at gennemføre forløbet. Om tvivl på dette kontaktes seminariet. Institutionslederen er ansvarlig for at de studerende bliver orienteret om relevant viden i forhold til organisationen. Vejlederen er ansvarlig for at mål er relevante, at den studerende får vejledning generelt og at tage problemer op på et tidligt tidspunkt, hvis de er i tvivl om, at den studerende er egnet. De er garanter for at praktikforløbet har den nødvendige kvalitet i forhold til at den studerendes mål kan indfries.
Der er på stedet en uddannelsesplan som er tilrettelagt for de studerende. Den indeholder relevante oplæg om neuropædagogik, udarbejdelse af handleplaner, vejledning om organisationen, arbejdet med senhjerneskadede og kunst, autisme, demens, faglige og pædagogiske skemaer, og epilepsi ved ekstern underviser.
4. Praktikstedsbeskrivelse:
Tredje praktikperiode.
Tema: Den pædagogiske profession
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan:
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling”
Uddannelsesplan tredje praktikperiode
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler) Som studerende bliver du tilknyttet en fast gruppe, hvor du vil få mulighed for at deltage i planlægning og afvikling af aktiviteter. Du vil få indblik i de enkelte brugeres særlige forudsætninger for deltagelse, behov for kompenseringer, ressourcer og sociale væren. Du vil få mulighed for at arbejde med den enkelte og hele gruppen, herunder opbygningen af relationer.
Beskrivelse af Avisgruppen
På Avisen arbejder 15 brugere og 2 faste personaler sammen om at lave en avis, som uddeles til alle grupper og hjeminstitutioner, samt udlægges i kantine og kiosk til andre interesserede.
Brugerne har forskellige forudsætninger for at indgå i arbejdet og forskellige grader af og former for handicaps. Alle har mulighed for at deltage i andre aktiviteter i Dagcentret, hvis de har lyst.
Vi bor på 1.ste sal og råder over 2 lokaler med computere og andre maskiner. Vi har dog andre aktiviteter som vi tilbyder, f.eks. skole spil, bagning og kreative sysler, samtidigt med avisfremstilling.
Eksempel: Det er tirsdag formiddag. Brugerne kommer ind og hilser på, sætter sig rundt om bordet. Der samtales om det der lige fylder for den enkelte den dag. En af brugerne går i køkkenet og laver kaffe og te og dækker rullebord.
Kl. 9.45 er alle ankommet og vi drikker kaffe og får frugt.
Kl. 10.00 planlægger vi dagens aktiviteter ved hjælp af tavle og billeder. En bruger er ansvarlig for at få styr på dato – vejr – årstid. Bagefter finder vi ud af dagens aktiviteter og opgaver. Brugeren, der er ansvarlig for tavlen den dag, spørger hver enkelt, hvad han/hun vil lave i dag.
Det ene personale hjælper 4 af brugerne i gang ved computerne. En bruger rydder af og vasker op. En anden spiller musik på båndoptager og en tredje makulerer gamle dokumenter. De 3 sidste rafler sammen med en personale.
Kl. 11.15 begynder frokosten, nogle bliver hentet hjem på afdelinger, nogle spiser madpakker sammen med personale nedenunder. De sidste går i kantinen og spiser. Et par stykker skal have hjælp til at sætte maden på bakke og finde et sted at sidde.
Du kan selv planlægge og udføre aktiviteter, som kan indgå i Avisens koncept. F. eks. En side i Avisen, et udendørs projekt, en udflugt eller lignende. Evalueringen af aktiviteten sker i samarbejde med vejleder.
Handleplaner
Vi udarbejder handleplaner i ”Bostedssystemet”, som er netbaseret. Du vil få en indføring i systemet og mulighed for selv at prøve at udarbejde en handleplan. Vi anvender forskellige indgangsvinkler til udarbejdelse. Vi observerer og iagttager, taler med vedkommende selv, så godt det er muligt, vi taler med kolleger og bruger vores pædagogiske erfaringer i fællesskab. Du vil gennem uddannelsesplanen blive bekendtgjort med forskellige former for afdækningsmuligheder.
Dokumentation
Vi anvender logbog, som er placeret i ”Bostedssystemet” til at skrive hændelser, udvikling, problemstillinger og iagttagelser ind i. Logbogen danner udgangspunkt for de overvejelser vi gør i forhold til den enkelte.
Vi har ugentligt et møde, hvor vi tager en medarbejder og evaluerer indsats, trivsel og udvikling fagligt/socialt. Om muligt inddrages den enkelte bruger.Vi sætter nye mulige mål og delmål, som er en del af handleplanen.
Du har mulighed for at afprøve dig selv i forhold til at stå for en logbog, i samarbejde med din vejleder. Du forventes at komme med dine egne vurderinger og input på disse handleplansmøder.
Metode
Vi anvender anerkendende pædagogik. Vi ser efter ressourcer og muligheder.
Gennem afprøvning og ved at observere finder vi den enkeltes stærke sider. På samme måde finder vi de situationer, som er svære eller uløselige for den enkelte og vælger kompensationsstrategier.
Eksempel:
På Avisen arbejder en dame, som meget gerne vil skrive selvstændige små indlæg. Hun er en dame som har meninger, mod og humor men hun ser meget dårligt og har svært ved stavning. Vi beder hende om at fortælle, hvad hun gerne vil skrive. Efterfølgende skriver vi ord for ord hendes fortælling med store bogstaver på en tavle. Herfra klarer hun selv processen.
Arbejdet med gruppen, det sociale
Avisen er vores fælles arbejdsplads, hvor hver enkelt yder deres til det fælles projekt.
Som på alle andre arbejdspladser kan der være problemer, intriger o.l. Nogle brugere kan have svært ved at rumme andre. I dagligdagen lægger vi vægt på at hjælpe hinanden, rose hinanden, give hinanden opmærksomhed og fremhæve de gode oplevelser/hændelser. Vi lægger vægt på at grine sammen og give plads til forskelligheden.
Når vi skal afgøre om den enkelte trives, taler vi med den enkelte, vurderer om arbejdstilbuddet er relevant, om de har relationer til andre i gruppen og/eller om vi kan kompensere yderligere.
Eksempel: En bruger har svært ved at sætte sig ind i andres følelser. På hendes gode dage kan hun bære over med andre, selvom hun synes de gør noget forkert. Andre dage ender det med verbale skænderier og en trykket stemning breder sig.
Hendes primærperson har talt med hende om problematikken og de er i fællesskab kommet frem til følgende. Når brugeren har svært ved at være sammen med gruppen, efter eget udsagn får hovedpine, kan hun vælge at arbejde væk fra gruppen , altså (fysisk skærmet).
Samfundsforhold
Beskyttet beskæftigelse er lige som andre institutioner underlagt udefra kommende krav. Vi samarbejder med afdelinger internt og kommuner eksternt og opgaverne kan være forskellige for de grupper, vi har med at gøre. Nogle skal have tilført kompetencer således at udslusning til det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår bliver muligt, andre skal primært have mulighed for socialt samvær og de fleste skal have mulighed for både at dygtiggøre sig, samt profitere af sociale muligheder udenfor bosted/familie.
Vi er underlagt økonomiske rammer, som er bestemmende for vores muligheder beskæftigelsesmæssigt og normeringsmæssigt og vi skal til enhver tid samarbejde med familie og bosteder omkring den enkelte bruger.
Tværfagligt samarbejde
Vi har forskellige uddannelser i personalegruppen. På Værkstedscentret er ansat både pædagoger, værkstedsassistenter og beskæftigelsesvejledere. Selvom vi har forskellige indgangsvinkler og kompetencer skal vi finde et fælles udgangspunkt for samarbejdet omkring den enkelte bruger og de værdier som vi arbejder efter.
I hverdagen kan der være samarbejde med distriktspsykiatrien og hjemmeplejen. Psykologer, læger, ergoterapeuter og fysioterapeuter kan være vigtige personer i forhold til særlig viden og indsigt i en brugers handicap. Det er vigtigt at opretholde et åbent samarbejde med sådanne videnspersoner.
Eksempel:
På Avisen arbejder en kvinde med Psykiske problemer. Der kommer regelmæssigt en sygeplejerske og ser til hende her på værkstedet. Når hun kommer deltager primærpersonen også i den samtale der er mellem sygeplejersken og brugeren. Dette samarbejde er meget vigtigt i forhold til at hjælpe personen med kosten, da hun har sukkersyge, og ikke forstår almindelig vejledning omkring dette.
Pædagogens rolle
Som pædagog skal du varetage den enkeltes brugers behov for udviklingsmuligheder, trivsel, omsorg og du skal gøre det i samarbejde med andre personer der er involveret i netop denne brugers liv. Du skal kompensere for det der er svært og du skal rumme hans/hendes problemer.
Du skal dokumentere og samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Altså god til skriftlig og mundtlig information.
Du skal være igangsættende og kunne skabe gode relationer til gruppen og den enkelte. Du skal kunne konfliktløse på alle niveauer.
Eksempel:
På Avisen har vi 5 computere, men kun en hovedcomputer, hvor selve Avisen samles, hvilket giver en særlig status for den person, der sidder ved den.
En formiddag sidder en bruger og er ved at skrive et indlæg direkte ind på hovedcomputeren. En anden bruger kommer lidt senere og kræver at ville sidde netop der, fordi hun dagen før havde påbegyndt en opgave der. Hun får tilbudt en anden computer, hvor opgaven kan lægges over på, men nægter. Det er den anden bruger, der skal flytte, mener hun. Det kan ikke lade sig gøre, men hun er urokkelig og bliver ved at genere manden, der sidder og skriver. For at løse konflikten aftaler jeg med manden at han kan sidde ved en anden computer, når han er færdig med indlægget, således at hun kan sidde der.
Opførslen er atypisk for den kvindelige bruger, derfor skrives det i logbogen. Endvidere kontaktes afdelingen, hvor hun bor for at forespørge om de kender grunden til hendes dårlige humør. Ændringer i medicin, problemer m.v.
Konflikten tages op med kollegaer for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det, hvis problemet opstår en anden gang. Vi vedtager, at ikke færdiggjorte artikler overføres med USBstik til anden computer, inden hun møder næste gang. Vi vurderer at hun ikke kan styre vrede, når hun er i dårligt humør og løsningen er kompensation for manglende evne til at udsætte behovstilfredsstillelse, når hun er frustreret over andre hændelser hjemmefra (tilbagemeldingen fra bosted).
a)Professionens arbejds¬områder og opgavefelt
b)Pædagogiske handle¬former og pædagogiske metoder
c)Professionens vidensformer, faglige ker¬nebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder
d)Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling
e)Professionsbevidsthed og -identitet
f)Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver
Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende lærer, hvordan beskyttet beskæftigelse kan udmøntes i en stor institution og bliver introduceret for forskellige pædagogiske værktøjer og forskelligartede brugergrupper med differentierede behov. Den studerende får lov at indgå aktivt i alle processer og skal arbejde med dokumentation, skriftlighed.
Hvordan?
(Uddyb ovenstående spørgsmål)
Du skal arbejde med dokumentering af individuelle faglige og pædagogiske udviklingsforløb, herunder evaluering og anvendelse af erhvervet viden og refleksioner omsat til handleplaner.
Du skal være samarbejdsminded over for vores mange samarbejdsparter, og være med til at udbygge et godt netværk til gavn for både vores samarbejdsparter, os selv og for vores brugere/medarbejdere.
Værkstedscentrets overordnede uddannelsesplan, giver dig mulighed for samarbejde med øvrige praktikanter og arbejdskollegaer på Værksteds –og Aktivitetscentret
.
Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?
Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion På forbesøg introduceres du for medarbejdergruppe, personale, fysiske rammer, opbygning af dagligdagen. Du fortæller om egne forventninger og har dem nedskrevet i en foreløbig målformulering. Mødetider aftales.
Når dustarter, vil du følge din vejleder og når du er klar, senest efter 14 dage, udarbejdes plan for resten af forløbet, med angivelse af ugentlige vejledningstimer, hvornår og med hvem. Ud fra de fastsatte læringsmål laves en plan for, hvordan du skal indgå i gruppen, hvordan evaluering skal foregå og med hvem.
Fastholdelse af praktikdokumentindhold, refleksion, dagbogsnotater, skriftlig opgave og ugentlig evaluering, vil væer en fast rutine på vejledningstimer med egen vejleder.
Anbefaling af faglitteratur Vi har eget righoldigt bibliotek, tjek under 1.ste praktikbeskrivelse, hvis du vil se liste. Konferer med vejleder om hvad, der er godt at læse inden start, og find selv gode emner, der matcher dine mål/interesser senere.
Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Det er lederens ansvar at holde sig ajour med den enkelte praktikant, deres mål, trivsel og mulighed for at gennemføre forløbet. Om tvivl på dette kontaktes seminariet. Institutionslederen er ansvarlig for at de studerende bliver orienteret om relevant viden i forhold til organisationen. Vejlederen er ansvarlig for at mål er relevante, at den studerende får vejledning generelt og at tage problemer op på et tidligt tidspunkt, hvis de er usikre på, om den studerende er egnet. De er garanter for at praktikforløbet har den nødvendige kvalitet i forhold til at den studerendes mål kan indfries.
Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element.
Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering.
5. Praktikstedsbeskrivelse:
Linjefag og specialisering
Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen § 9, stk. 2:
”Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen.”
Der er tre linjefag: a)Sundhed, krop og bevægelse, b)Udtryk, musik og drama, c)Værksted, natur og teknik)
De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode
I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder:
• Børn og unge
• Mennesker med nedsat funktionsevne
• Mennesker med sociale problemer
Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen § 10:
”Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester.
Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen”.
Det tværprofessionelle element
Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen§ 5, stk. 2 : ”Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver”
I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tvær¬pro¬fes¬si¬onelle element altså ”indbygges” i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læ¬rings¬mål.
Specialiseringsmuligheder
BØRN OG UNGE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter
Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner
Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats
Forebyggende arbejde og interventionsformer
Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende
Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud
Skolestart og fritidsordning. Overgang fra
daginstitution til skole
Andre specialiseringsmuligheder
Specialiseringsmuligheder
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Den studerende kan arbejde med udarbejdelse af handleplaner, som ligger i vores I.T.system, ”Bostedssystemet”, som indeholder en evalueringsdel, en beskrivelse af tilbud, udviklingsmuligheder, nødvendige kompenseringer, støtte, ressourcer m.m., Handleplanen afsluttes med beskrivelse af nye mål og metoder.
Som indgangsvinkel til at lave en handleplan skal den studerende gøre et valg i forhold til anvendelse af afdækningsmetoder og hvis det er muligt, at inddrage personen, det handler om. Den studerende kan anvende iagttagelser fra dagligdagen, målrettede specifikke iagttagelser, skemaer for faglige mål og evalueringsskemaer til belysning af aktuel udvikling. Den studerende vil lære at lave metodiske udviklingsbeskrivelser. I vejledningsforløbet vil der være en redegørelse for neuropædagogiske og neuropsykologiske tilgange til at finde brugbare indlæringsstrategier for den enkelte.
Den studerende skal finde ud af hvad der er af værdi for personen, motivationsfaktoren og med respekt for personens ønsker, drømme og behov opstille mål der er relevante herfor, og som metodemæssigt og realiserbart er mulige i forhold til den viden, praktikanten har erhvervet i forbindelse med afdækning, iagttagelser og faktuelle muligheder på værkstedet.
Værkstedscentret arbejder ud fra følgende værdier:
Alle skal behandles med respekt.
Alle skal føle sig som ligeværdige mennesker.
Alle skal have mulighed for at udvikle sine potentialer både socialt og arbejdsmæssigt.
Alle skal have mulighed for at afprøve sine muligheder i samfundet, så tæt på et ordinært arbejde som muligt.
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Den studerende vil i forløbet blive introduceret for organisationen, økonomiske rammer og samarbejdspartnere gennem vejledning af institutionsleder. De forskellige brugergrupper på stedet, med deres specifikke behov, gennemgås med videnspersoner indenfor: Autisme, senhjerneskadede, psykiatriske patienter, udviklingshæmning generelt, kommunikationssvage, demente. En bred brugergruppe med forskellige behov, som alle skal have individuel tilgang til værkstedstilbud og dog være i en gruppe, større eller mindre.
Den studerende vil komme til at arbejde med temaet, højest mulig selvbestemmelse til den enkelte, hvordan, hvornår, muligheder og dilemmaer. Begrænsninger i forhold til ressourcer, fysiske rammer, normer.
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder
Den studerende vil blive introduceret for mange forskellige og sammensatte handicaps.
Han/hun vil få lejlighed til at byde ind med mulige kompenseringsmuligheder i forhold til den enkelte bruger, hvor han /hun er. Opstilling af metoder til fysisk, verbal eller psykisk støtte af den enkelte i forbindelse med handleplan, men også i det daglige arbejde, når episoder opstår.
Inklusion og eksklusion
Vi arbejder hele tiden med at være en del af det omgivende samfund. Vi har butik, hvor folk kan komme, vi inviterer til åbent hus og vi tager ud i lokalområdet. Kunstgruppen er jævnligt med på udstillinger, og vi inviterer gerne pressen indenfor, da vi gerne vil være synlige og fortælle, hvad vi arbejder med. Da vi er en institution, der per definition arbejder med mennesker, der ikke kan være på det ordinære arbejdsmarked, kan man sige at den enkelte allerede er ekskluderet fra arbejdsmarkedet. For at imødegå yderligere eksklusion på stedet er målet at kunne rumme alle og afklare, hvad det kræver at give et meningsfuldt tilbud. Det er også muligt at komme i praktik, beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og mulige sociale relationer vurderer vi, sammen med brugeren, om tilbudet er det rigtige, om der skal flyttes rundt, kompenseres på anden vis e.t.c. Den studerende forventes at indgå fagligt med egne vurderinger og kritisk tilgang til metoder og valg af handlemuligheder.
Omsorg, magt og relationsdannelse
Vi skal rumme mange forskellige mennesker og give dem den nødvendige hjælp til at fungere. Vi skal respektere den enkelte som han/hun er. I hverdagen kan der være mange konflikter, når personerne skal fungere i en gruppe. Som pædagog skal du mestre mange måder til at løse konflikter. Du skal gennem bæredygtige relationer og kendskab til den enkelte, kunne vælge den mindst indgribende måde eller du skal være på forkant med problemer og i din planlægning sørge for at risikoen for, at de opstår, er mindst mulig.
For at opnå bæredygtige relationer er det vigtigt at du er i stand til at være nærværende i dagligdagen, at du selv er synlig, at du kan sætte grænser for dig selv og andre, at du er tillidsvækkende.
I det daglige arbejde, vil du opleve at grænsen mellem magt og omsorgssvigt, kan være hårfin og svær at håndtere. Vi vil gerne at du formulere dine tanker og etiske overvejelser i forbindelse med vejledning, personalemøder. o.l. Du skal sætte ord på problemet, således at du er bevist om egen rolle, og dermed har mulighed for at ændre tilgang til problematikken, næste gang det opstår.
Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle
Vores samarbejdspartnere er primært andre institutioner og i mindre grad forældre. Du vil få lov at deltage i sådanne møder i den udstrækning, at det er muligt. Vi har mulighed for supervision af professionelle som neuropsykologer, psykiatere, psykologer. Dog ikke fastlagt eller fast tilknyttede personer.
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen
Vi har forskellige værksteder. Der er et kunstværksted, en naturgruppe, en avis og kommunikationsprojekt, en musik og bevægelsesgruppe, og kreative muligheder, som male, sy, strikke, træarbejde, smykker, spille spil, gåture og idræt. Værkstedet er i konstant forandring, således at vi tilpasser tilbudene, til den foranderlige brugergruppe og individuelle, særlige behov
Brugerinddragelse og rettigheder
Vi har 3 medarbejderråd. En gruppe for § 103 og en gruppe for §104 og et fælles råd, hvor brugernes sikkerrepræsentant er til stede.
Du vil selvfølgelig kunne deltage som tilskuer ved et sådant møde, hvis brugerne syntes det er o.k.
I hverdagen skal brugeren inddrages, om muligt i alt hvad, der angår egne og gruppens vilkår.
Vi skal mestre kommunikation på mange niveauer. Den studerende, må sætte sig ind i den enkeltes særlige måde at forstå og kommunikere på. Herunder ”Tegn til Tale” og billedkommunikation.
Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger
Vi modtager medarbejdere på stedet efter henholdsvis §103 og §104.
Kompensationsmuligheder
Hver enkelt person har egne behov for kompenseringer. Vi skal sørge for, at de til hver en tid, har mulighed for at få den nødvendige hjælp, ligesom vi skal være opmærksomme på, når behovet ændres. Du skal som studerende forholde dig kritisk til praksis og erhverve færdigheder i at se behovet, når det opstår, og udføre det, på en for brugeren værdig måde og med respekt for individet.
Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser
Vi anvender alle former for alternativ kommunikation og forudsætter at det er en del af læringsprocessen på stedet at få kendskab til og anvende ”Tegn til Tale”, billeder, konkreter, spejling og andre personligt båret kommunikationsstrategier.
Andre specialiseringsmuligheder
Vi har grupper der specifikt henvender sig til senhjerneskadede og autister, ellers består grupperne af generelle udviklingshæmmede, demente eller mennesker med primært psykiske vanskeligheder. Derudover har mange epilepsi og/eller en psykiatrisk følgesygdom (oligofreni).
Du kan blive tilknyttet en af specialgrupperne, og derudover få vejledningstimer med videnspersoner indenfor de nævnte områder. I forløbet vil der specifikt være et kort kursus(et par timer) indenfor epilepsi, da mange har lidelsen qua vi er tilknyttet et epilepsihospital.
Specialiseringsmuligheder
MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER
Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Opsøgende arbejde og interventionsformer
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen
Brugerinddragelse og rettigheder
Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen
Misbrug og psykiske lidelser
Truede familier, sorg og krise
Andre specialiseringsmuligheder